Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 8. juli 2026:
Til november skal Arbejdsretten afgøre, om det er rimeligt, at en række fagforbund under FH har varslet sympatikonflikt over for Davidsens Landbrug i Vestjylland.
Arbejdsretten er en del af den danske model. Arbejdsretten er etableret og drevet af arbejdsgiverne og fagbevægelsen i fællesskab.
Som en del af den danske model skal tre juridiske dommere fra Højesteret afgøre, om det er proportionalt, at vi varsler sympatistrejke mod Davidsen Landbrug, fordi de ikke vil tegne en rigtig overenskomst, men vil stå uden for den danske model og det almindelige danske arbejdsmarked.
Det handler ikke om, hvorvidt vi må bruge strejkevåbenet. For det må vi!
Arbejdsretten handler ikke om fængselsstraf, bøder eller klip i kørekortet.
Den afgør, om vi følger de spilleregler, vi har aftalt med arbejdsgiverne for mere end 100 år siden. Det gør vi!
Retten til at strejke og sympatistrejke er krystalklar i vores aftaler med arbejdsgiverne, hvilket også arbejdsgiverne anerkender.
Arbejdsgiverne har ledelsesretten og retten til at hyre og fyre, vi har retten til at strejke og sympatistrejke, når forhandlingerne går i hårdknude.
Men det anerkender Kristelig Arbejdsgiverforening, KA, ikke. KA har valgt at stå uden for de hovedaftaler mellem arbejdsmarkedets parter, som tegner den danske model.
De anerkender ikke strejkeretten og bidrager på ingen måde til at udvikle det danske arbejdsmarked.
Det organiserede arbejdsmarked er forudsætningen for vores velfærdssamfund. Det er forudsætningen for vores børns trivsel, for de unges fremtid, for de ældres tryghed og for Danmarks vækst, udvikling og internationale engagement.
Det er KA, der har indbragt sagen for Arbejdsretten, og det er KA, der sammen med de øvrige gule organisationer forsøger at ødelægge den danske model, som har skabt det fantastisk gode og velordnede arbejdsmarked, vi har i Danmark i dag.
Sagen skal behandles i Arbejdsretten den 17. november, og indtil da har vi sat sympatikonflikten i bero. I mellemtiden forhandler 3F gerne med Davidsen landbrug om en overenskomst – for vi overholder reglerne!
I debatten om Davidsen Landbrug har særligt KA gået til ekstremer i deres påstande om, hvad konflikten handler om.
Jævnligt kan man høre KA påstå, at konflikten handler om 3F’s medlemstal, men det er naturligvis noget sludder.
Konflikten handler om de ringe løn- og arbejdsforhold, der er på virksomheden.
Det handler om mennesker af kød og blod, som både bliver betalt mindre og frataget rettigheder på det danske arbejdsmarked, som vi andre tager for givet og som betales på andre landbrug med overenskomst med 3F.
”De gule” forsøger at underminere alt det, vi har bygget op i mere end 100 år.
Det har alle dage været fagbevægelsens opgave og ansvar. Derfor er det også en tilståelsessag fra KA, når de fortsætter med deres sludder om medlemstal. Det er, fordi de ikke vil stå ved de faktiske forhold i landbruget.
Danmark har ingen naturressourcer eller guld i undergrunden. Vores rigdom er ikke skabt via olie og jernmalm. Vores rigdom er skabt på arbejdsmarkedet.
Det er arbejdsmarkedet, vi skal leve af herhjemme. Det organiserede arbejdsmarked er forudsætningen for vores velfærdssamfund.
Det er forudsætningen for vores børns trivsel, for de unges fremtid, for de ældres tryghed og for Danmarks vækst, udvikling og internationale engagement.
Hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere ønsker et arbejdsmarked i ubalance.
Langt de fleste danskere støtter fortsat op om den danske model.
De fleste kan heldigvis godt se idéen i at være medlem af fagforeninger, der forhandler deres løn- og arbejdsforhold, og som har en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant, man kan gå til, når der er udfordringer.
Næsten alle forskere peger på det fornuftige i at have stærke og velfungerende fagforeninger, hvilket også gør sig gældende for et markant flertal af vores folkevalgte politikere i byråd, regionsråd og på Christiansborg.
Ja, selv De Økonomiske Vismænd, landets klogeste økonomiske hoveder, ser fordelene og anbefaler faktisk en styrkelse af de fagforeninger, der tegner overenskomst.
Det skal vi udvikle og bevare. Ikke for fagbevægelsens skyld, men for Danmarks skyld. For at gøre Danmark rigere. Det handler om vores fremtid, vores sammenhængskraft og vores velfærdssamfund.
”De gule” forsøger at underminere alt det, vi har bygget op i mere end 100 år. Det er synd for Danmark. Det er især synd for de danske unge, der vokser op i en verden, der i forvejen er vild nok på alle fronter.
En række borgerlige politikere har på baggrund af Davidsen-sagen erklæret deres kærlighed til den danske model og understreget, at arbejdsmarkedets parter er de bedste til at styre løn- og arbejdsforhold på de danske arbejdspladser.
Men selvsamme politikere kritiserer os i fagbevægelsen og kalder det bøllemetoder, når vi varsler strejker og sympatistrejker mod virksomheder, der ikke ønsker at indgå overenskomster med os.
Det er enten dobbeltmoral eller uvidenhed om den danske model. Strejkeretten er jo netop en grundlæggende del af den danske model, der sørger for en rimelig balance mellem arbejdsgivernes og lønmodtagernes interesser.
Kun et velfungerende arbejdsmarked kan sikre Danmarks fremtid. Det skal de gule forretninger ikke have lov at ødelægge.
Piller man strejkeretten ud af modellen, tipper balancen til fordel for arbejdsgiverne, og så vil vi se et forarmet arbejdsmarked med dårlige lønninger og langt dårligere vilkår, som vi ser det i lande vi helst ikke vil sammenlignes med.
Det ønsker vi ikke i Danmark. Hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere ønsker et arbejdsmarked i ubalance.
Både Dansk Arbejdsgiverforening og landbrugets arbejdsgiverforening GLS-A har i forbindelse med Davidsen-konflikten udtrykt deres fulde opbakning til den danske model. Det gør de, fordi modellen også fungerer, når der er uenigheder.
Kun et velfungerende arbejdsmarked kan sikre Danmarks fremtid. Det skal de gule forretninger ikke have lov at ødelægge.
