Gennemgang af protokollater

Nedenfor kan du se en grundig gennemgang af de nye aftaler, der adskiller den nye overenskomst med Brugsens arbejdsgiverforening fra den hidtil gældende. Hvis du vil læse hele oversigten over nye protokollater, kan du gøre det her:

OK25 Brugsens Arbejdsgiverforening 

  • § 5 Løn
    Minimallønnen stiger som følger:
    Kr. 601,00 pr. 1. maj 2025 
    Kr. 561,00 pr. 1. marts 2026 
    Kr. 561,00 pr. 1. marts 2027 
    Minimallønnen til voksenlærlingene stiger som følger:
    4 % pr. 1. maj 2025 
    3,5 % pr. 1. marts 2026 
    3,5% pr. 1. marts 2027 
    Løn til unge under 18 år:
      1. maj 2025 1. marts 2026 1. marts 2027
    Minimalløn pr. måned kr. 12.658,00 kr. 12.987,00 kr. 13.308,00
    Minimalløn pr. time kr. 78,95 kr. 81,00 kr. 83,00

     

  • § 6.1 Særlige tillæg

    Særlige tillæg i henhold til § 5 (nattillæg, hverdagstillæg og søn- og helligdagstillæg) forhøjes med:

    • 3,5 % pr. 1. maj 2025
    • 3,5 % pr. 1 marts 2026
    • 3,5 % pr. 1. marts 2027
  • § 7 Pension

    Pr. 1. maj 2025 forhøjes arbejdsgiverens pensionsbidrag til 11,50% for slagtere og 11,55% for bagere. Lønmodtagerens bidrag er uforandret.

    Lærlinge omfattes af pensionsordningen når de fylder 18år og har tre måneders anciennitet. Denne ændring kom ved forrige forhandling, men de har ikke været omfattet af den fulde pensionssats. Det skete fra januar 2023.

  • § 8 Fritvalg

    Fritvalgs-lønkontoen stiger:

    For slagtere:

    • 1 % pr. 1. marts 2026 fra 10,35 % til 11,35 %
    • 1 % pr. 1. marts 2027 fra 11,35 % til 12,35 % 

    For bagere:

    • 1 % pr. 1. marts 2026 fra 9,85 % til 10,85 %
    • 1 % pr. 1. marts 2027 fra 10,85 % til 11,85 % 
  • § 9 Overarbejde

    Du kan afslå at udføre overarbejde i forbindelse med konkrete tilfælde. Protokollat nr. 14 ændrer ikke på praksis i forhold til at afslå overarbejde.  

  • § 11.2 Børns Sygdom

    Ret til fri på barnets 3. hele sygedag.

  • § 11.2 Børnebørnsomsorgsdage

    Ved ni måneders anciennitet har du ret til at afholde to børnebørnsomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode med børnebørn under 14 år. Dagene holdes uden løn. Pengene er indeholdt i de to årlige udbetalinger af særlig opsparing.

    De to dage gælder uanset hvor mange børnebørn du måtte have.

  • § 11 sygdom, tilskadekomst, børneomsorgsdage og ledsagelse af nærtstående

    Du har med ni måneders anciennitet ret til to dages frihed pr. ferieafholdelsesperiode, så du kan ledsage nærtstående familiemedlemmer til lægesamtaler og lignende. De to dage gælder uanset, hvor mange nærtstående du måtte have.

    Ved kritik sygdom eller udredning for kritisk sygdom, har du yderligere ret til fem dages frihed pr. ferieafholdelsesperiode.

    ”Nærtstående” dækker over forælder og ægtefælle/samlever.

  • § 12 Barsel

    Barselsreglerne ændres, så orloven (tidligere forældreorlov) udvides med to uger med fuld løn. Dermed er der i alt 25 uger med fuld løn, fordelt med ni uger til den forælder, der holder barselsorloven, 10 uger til den anden forælder, og 6 uger til deling.

  • § 13.4 Kompetenceudviklingsstørre ved opsigelse

    Medarbejdere får ret til to ugers uddannelse i forlængelse af en opsigelse. Ugerne ligger efter opsigelsesperiodens udløb og tæller ikke med i den samlede anciennitet. 

  • § 14 Tillidsrepræsentanter

    Tillidsrepræsentanter får et vederlag på kr. 9.000 om året gældende fra 1 marts 2025.

  • § 15 Arbejdsmiljørepræsentanter

    Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Fødevareforbundet NNF, får et vederlag på kr. 9.000 om året.

  • § 16 Kompetenceudviklingsfond

    Kompetencefonden stiger i perioden med 3 x kr. 82,50 

  • § 16.1 Kompetenceudviklingsfond

    Her er der tale om en fravigelse, der vedrører kompetencefonden. Samme fravigelse havde vi i perioden 2023 til 2025. Fravigelsen går ud på, at man i overenskomstperioden fraviger ancienniteten på seks måneder.

  • § 20 Overenskomstens gyldighed og opsigelse

    Denne aftale er en forlængelse af overenskomsten på tre år – fra 2025 til 2028.

  • Bilag 3 - Lærlingeløn

    Løn til lærlinge stiger som følger:

    • 4,0 % pr. 1. maj 2025 
    • 3,5 % pr. 1 marts 2026
    • 3,5 % pr. 1. marts 2027
  • Bilag 11 - Indfasningsaftale

    Denne indfasningsaftale er udelukkende en forlængelse af eksisterende aftale fra overenskomsten. Arbejdsgiver har udelukkende fået mulighed for at indfase yderligere 2 %, der svarer til den forøgelse, der er på Fritvalgs Lønkontoen i perioden.

  • Aftale om tillidsrepræsentantens ret til frihed i forbindelse med indkaldelse til informationsmøder

    Tillidsrepræsentanten får ret til at deltage i informationsmøder i forbindelse med fremlæggelse af overenskomstresultatet. Arbejdsgiveren betaler løn for deltagelse, og Fødevareforbundet NNF betaler kørselsudgifter.

  • Aftale om procesaftale om deltid

    Parterne er enige om, at man afventer afgørelser om den nye deltidslovgivning. Er parterne ikke tilfreds med afgørelserne, har de mulighed for at rejse deres egen sag.

  • Aftale om redaktionel gennemgang af overenskomsten og trykning

    Ikke optrykt protokollat

  • Aftale om overenskomstudvalg

    Dette protokollat beskriver et udvalg, der løbende skal drøfte spørgsmål om forståelse og videreudvikling af overenskomsten.  Aftalen optrykkes ikke.

  • Aftale om databeskyttelse

    Tillidsrepræsentanten har mulighed for at modtage personoplysninger, jf. databeskyttelsesloven.

  • Aftale om organisationsaftale om standardaftale om ansvarsfordelingen ved tillidsrepræsentantens brug af IT-udstyr til behandling af personoplysninger

    Denne aftale er et spørgsmål om ansvarsfordelingen, når tillidsrepræsentanter bruger arbejdsgivers it-udstyr og it-systemer i forbindelse med varetagelsen til tillidsrepræsentanterhvervet.

    Aftalen indeholder en skabelon, som tillidsrepræsentanten og arbejdsgiver kan udfylde. Skabelonen tydeliggør ansvaret for dataoplysningerne.

    Yderligere har vi fået indført, at TR som udgangspunkt skal have adgang til IT-udstyr på arbejdet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til indholdet af forliget med BA, som du ikke har fundet svar på her, kan du måske finde svaret på vores side Ofte stillede spørgsmål.

Ellers er du velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Mette Bisgaard Larsen på mail mbl@nnf.dk eller på telefon 2855 8546.

Har du tekniske spørgsmål til den elektroniske afstemning, kan du skrive til ok25@nnf.dk eller ringe på vores hovednummer på telefon 3818 7272.