Det var ikke planlagt, men den ene vagt tog den anden.
20-årige Oskar Wendeborn var indstillet på at give den gas på bageriet, hvor han arbejdede som pakker.
Så han knoklede løs. Dag efter dag.
Ofte kom han sent hjem og nåede kun at sove et par timer, før han skulle tilbage på arbejde igen.
– Vi vidste godt, at der ville blive travlt, og jeg havde ikke noget imod at tage fat. Jeg ville gerne hjælpe til og tjene nogle penge, siger Oskar.
Men da Oskar en aften tjekkede sin lønseddel, var der noget, der så forkert ud.
Fik han egentlig den løn, han skulle have?
Hvad der gemte sig bag Oskars mistanke, kan du se længere nede i artiklen. Men først skal vi forbi de allertravleste uger.
Arbejdede 55 dage uden en fridag
Der var travlt på bageriet i 2024 – og næsten altid en ny vagt, som Oskar kunne tage.
– Jeg havde en følelse af, at vi kæmpede sammen, og jeg ville gerne arbejde. Vi blev ikke presset til at tage vagter, siger han.
I månedsvis stod den på overarbejde og vagter både dag og nat. Fridagene blev færre og færre.
Når jeg kom hjem fra arbejde, havde jeg ikke energi til noget. Jeg var bare udmattet.
Og på et tidspunkt arbejdede Oskar 55 dage i træk.
– Det begyndte at blive hårdt mentalt. Når jeg kom hjem fra arbejde, havde jeg ikke energi til noget, siger han og fortsætter:
– Jeg var bare udmattet, og der var ikke rigtig tid til at se mine venner.
Et opkald afslørede mere end lønfejl
Der var noget galt med lønnen og overtidsbetalingen. Det forsøgte Oskar at vende med sin chef flere gange, men han fik ikke den afklaring, han ledte efter.
Ring til din fagforening, lød forældrenes råd.
Sagen landede hos faglig konsulent Steen Munk i Fødevareforbundet NNF:
– Jeg kunne hurtigt se, at Oskar havde arbejdet alt for meget over en længere periode, og at overarbejde ikke blev registreret korrekt, siger Steen.
I én måned havde Oskar eksempelvis arbejdet hele 293 timer. Kun 16 af dem blev registreret som overarbejde i lønsystemet på bageriet.
Det er arbejdsgiverens ansvar at passe på medarbejderne – uanset om medarbejderne ønsker at arbejde mere.
Men det var ikke kun overtidsbetalingen, der var problemer med: Arbejdstiderne gav også problemer i forhold til reglerne om hviletid, fridøgn og den gennemsnitlige arbejdstid.
– Det er arbejdsgiverens ansvar at passe på medarbejderne – uanset om medarbejderne ønsker at arbejde mere, siger Steen.
Da Steen gjorde regnestykket op, vurderede han, at Oskar havde mere end 130.000 kroner til gode.
Steen tog derfor kontakt til arbejdsgiveren.
Afgørelsen kom et halvt år senere
Efter seks måneders tovtrækkeri blev der sat punktum for sagen.
Oskar indgik et forlig og fik 134.000 kroner.
– Jeg er glad for den hjælp, jeg fik, og for at vi fandt en løsning. Sagen har fyldt lidt undervejs, så det var rart at kunne komme videre, siger han.
I dag er Oskar videre i et nyt job, som han er glad for og trives i.
Der er ét særligt råd, han gerne vil give videre til andre:
– Hvis man har en mistanke om, at noget er galt, skal man ikke være nervøs for at ringe til sin fagforening. Det gjorde en kæmpe forskel for mig, afslutter han.
Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Fødevareforbundet NNF på tlf. 3818 7272 eller mail nnf@nnf.dk.
Her gik det galt med Oskars løn og arbejdstid
Der dukkede flere problemer op, da Fødevareforbundet NNF gennemgik Oskars sag:
• Forkert overtidsbetaling: Oskar havde ikke fået den betaling for sit overarbejde, som han havde krav på.
• For lidt hvile mellem vagterne (11-timersreglen): Som udgangspunkt skal man have mindst 11 sammenhængende timers hvile inden for hvert døgn.
• For høj gennemsnitlig arbejdstid (48-timersreglen): Den gennemsnitlige arbejdstid må som udgangspunkt ikke overstige 48 timer om ugen inklusive overarbejde.
• For mange arbejdsdage i træk: Som udgangspunkt skal ansatte have et ugentligt fridøgn. Oskar arbejdede på et tidspunkt 55 dage i træk.
