Klar opfordring til ministeren: Derfor skal udenlandske kolleger lære dansk på jobbet

Det skaber udfordringer på arbejdspladserne, når udenlandske kollegaer ikke kan forstå og tale dansk.

Så hvordan får udenlandske kollegaer lært dansk, så de kan begå sig på arbejdspladsen – både sikkerhedsmæssigt og socialt?

Og hvem har ansvaret?

De spørgsmål rejste Fødevareforbundet NNF og Uddannelsesforbundet sammen med Socialdemokratiets finansordfører Kaare Dybvad Bek ved en høring på Christiansborg den 2. november.

Her satte forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast, scenen for de mange tilhørere:

– Hvis virksomhederne vil hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, skal arbejdsgiverne tage ansvar for, at medarbejderne lærer dansk. Og det skal ske i arbejdstiden til fuld løn. Jeg håber, at vi i dag kan blive klogere på nogle løsninger, der virker i praksis, sagde han.

Se her, hvorfor det er nødvendigt – og hvordan beskæftigelsesministeren og DI forholder sig:

Fire punkter, hvor manglende dansk især skaber udfordringer

Kim Mosskov, der er politisk forbundsnæstformand i Fødevareforbundet NNF, pegede på særligt fire områder, hvor manglede danskkundskaber giver udfordringer på arbejdspladserne:

• Samarbejdet: Det bliver sværere at give beskeder, stille spørgsmål og hjælpe hinanden.

• Fællesskabet: Kollegerne risikerer at blive opdelt i sproglige grupperinger.

• Indflydelsen: Det bliver sværere at forstå sine rettigheder og få sin stemme hørt.

• Sikkerheden: Det bliver vanskeligere at forstå instruktioner og advare hinanden.

– Det handler ikke bare om at lære nogle danske ord. Det handler om at kunne samarbejde, være en del af fællesskabet, kende sine rettigheder og passe på hinanden. Vi skal ikke bare arbejde ved siden af hinanden. Vi skal kunne arbejde sammen, sagde Kim Mosskov.

Minister anerkender udfordringerne, men løsningerne skal findes i fællesskab

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S) takkede Fødevareforbundet NNF og Uddannelsesforbundet for at sætte udfordringen på dagsordenen:

– Jeg kan godt forstå, at I bliver ved med at presse på for det her, for det handler om trivslen og kollegaskabet på arbejdspladserne. Men det handler også om sikkerhed. Der er brancher, hvor det kan være dissideret farligt, hvis man ikke kan forstå hinanden. Og der er rigtig mange brancher, hvor kollegaerne sidemandsoplæres, og det er også rigtig svært, hvis man ikke kan tale sammen, sagde ministeren og fortsatte:

– Det her er ikke noget, I kan løse selv, så tak for at råbe os andre op. Det er heller ikke noget, vi kan løse selv, og derfor har vi det også som en del af vores forslag til finansloven. Fordi virksomheder, der efterspørger udenlandske kollegaer, også må tage et ansvar for at lære dem dansk.

DI: Én løsning virker ikke for alle

Dansk er vigtigt. Det anerkendte underdirektør med ansvar for arbejdsmarkedspolitik i DI, Lisbeth Gøtzsche, men må findes løsninger på sprogudfordringerne for hver enkelt virksomhed:

– Sprog betyder noget for samarbejdet, sikkerheden og sammenholdet. Men forskellige arbejdspladser har forskellige sprogbehov. På nogle virksomheder er det vigtigt, at medarbejderne kan dansk. Andre steder er danskrettet sprog eller engelsk fint nok, hvis medarbejderne kan forstå og kommunikere om arbejdet, sagde hun og fortsatte:

– Virksomhederne kan være en rigtig vigtig del af løsningen, men lad os finde løsninger, der fungerer for hver enkelt virksomhed.

Fødevareforbundet NNF arbejder nu videre for kravet om danskundervisning i arbejdstiden til fuld løn.