Kan kroppen holde hele vejen til pension?
Det spørgsmål fylder hos den 38-årige slagteriarbejder Martin Josefsen og kollegerne.
For arbejdet slider – og folkepensionsalderen stiger.
Her fortæller Martin, hvorfor bekymringen fylder mere og mere.
Du begyndte som 16-årig i et fysisk krævende job. Hvordan mærker du det i dag?
– Jeg er glad for mit job, men det slider på kroppen. Det kan man ikke komme udenom. Jeg kan især mærke det i ryggen, skuldrene og fingrene. Mine kolleger oplever det samme.
– Helt generelt er jeg mere træt i kroppen end tidligere – dagene er hårdere nu, end de var, da jeg var yngre.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at tidlig pension bliver styrket?
– Når man har haft et langt og fysisk hårdt arbejdsliv, skal man ikke ende med at være så slidt, at der ikke er et ordentligt liv bagefter. Man skal jo ikke først stoppe, når kroppen er helt ødelagt, og man sidder i en rullestol. Der skal være en gulerod for enden efter et langt arbejdsliv.
– Det handler ikke kun om mig, men om mine kolleger og dem, der kommer efter os. De næste generationer. Hvis man vil have unge til at vælge faget, skal de også kunne se, at der er en værdig afslutning på arbejdslivet.
Er pensionsalderen noget, I taler om på arbejdspladsen?
– Ja, vi taler om det, og det betyder noget, for der er en bekymring for, om kroppen kan holde hele vejen til pension. Hos mange af mine kolleger. Det ligger i baghovedet – især når pensionsalderen bliver ved med at stige.
– Man kan se på nogle af de ældre kolleger, der har været i faget det meste af deres liv, at det er hård kost for kroppen. Jeg har også oplevet flere, der har måttet stoppe før tid, fordi kroppen simpelthen ikke kunne mere. Det er ikke fair.
– Når man går på pension, skal man jo også have kræfter til livet bagefter – til familien og måske til børnebørnene. Derfor håber jeg, at politikerne vil gøre noget for at forbedre tidlig pension.
