Foto af Lagkagehuset
Medlemsinfo

Overarbejde: Sådan er dine rettigheder, når arbejdsdagen bliver længere

Du kan blive bedt om at blive på jobbet efter fyraften – men du skal ikke arbejde gratis. Få et hurtigt overblik over reglerne og fem gode råd, der kan hjælpe med at sikre dine rettigheder.

Fyraften – men du går ikke hjem endnu.

Mange oplever, at arbejdsdagen bliver længere end planlagt. Produktionen skal gøres færdig, en lukkevagt trækker ud, eller en opgave kan ikke vente til i morgen.

Når du arbejder ud over din ugentlige arbejdstid, har du som udgangspunkt ret til overtidsbetaling eller afspadsering.

Hvor meget du får, og hvordan det foregår, afhænger af din overenskomst eller din ansættelsesaftale. Derfor er det vigtigt, at du kender dine rettigheder.

1. Du skal have betaling – hvis arbejdet er pålagt

Du får kun overtidsbetaling, hvis overarbejdet er pålagt af din arbejdsgiver.

Stempler du ind tyve minutter før, din vagt starter, gælder det altså ikke som overarbejde. Du skal være blevet bedt om det.

Men et pålæg behøver ikke være direkte sagt.

Hvis du først må gå, når arbejdet er færdigt – fx ved oprydning, lukning, kasseoptælling eller møder – er det normalt overarbejde. Så skal du have løn for tiden.

Omvendt kan arbejdsgivere afvise betaling, hvis du selv vælger at blive længere uden aftale. Derfor bør du altid afklare det med din chef, før du arbejder over.

2. Undersøg, hvilke regler der gælder for dig

Reglerne for overarbejde afhænger af, hvor du arbejder, og hvilken overenskomst du er ansat under.

I overenskomsten kan du blandt andet se:

  • hvordan overarbejde beregnes
  • om du får betaling eller frihed
  • regler for varsling

Mange overenskomster giver fx 50 % overtidstillæg for de første tre overarbejdstimer og 100 % for de næste. På søn- og helligdage er satsen ofte 100 % fra første time.

Er du ikke dækket af en overenskomst, skal reglerne stå i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.

3. Afregning eller afspadsering?

Overarbejde kan enten blive udbetalt eller afspadseret – det afhænger af den aftale eller overenskomst, du er ansat efter.

Afspadsering betyder, at du får frihed som kompensation for de ekstra timer. Mange overenskomster indeholder regler om:

  • hvornår afspadsering kan holdes
  • hvor meget frihed du optjener
  • hvor længe efter timerne skal afvikles

Som udgangspunkt kan en times overarbejde give en times frihed, og timer med overtidstillæg giver mere frihed. Hvis du gerne vil afspadsere, skal det aftales med din arbejdsgiver, så det passer ind i driften.

Oplever du udfordringer med at kunne afholde din afspadsering, så kontakt Fødevareforbundet NNF på telefon: 3818 7272.

4. Saml dokumentation for dine timer

Det er vigtigt at kunne dokumentere, hvor meget du arbejder.

Du bør derfor:

  • føre dit eget timeregnskab
  • skrive møde- og sluttider ned
  • få timer godkendt løbende

Det kan være din eneste dokumentation, hvis der opstår uenighed om betaling, tillæg eller arbejdstid.

5. Få hjælp, hvis du er i tvivl

Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt godt kræve, at du arbejder over.

Du kan godt sige nej i særlige tilfælde, fx hvis du ikke kan få passet dine mindre børn ved akut overarbejde.

Selv om der ikke findes en lov om overarbejde, gælder der regler om arbejdstid:

  • højst 48 timer i gennemsnit om ugen i 16 uger
  • daglig hvileperiode - 11 timer mellem vagter
  • ugentligt fridøgn
  • ret til pause hvis du arbejder 6 timer eller mere

Er du i tvivl om dine rettigheder, har Fødevareforbundet NNF styr på reglerne og er klar til at hjælpe dig med gode råde på tlf.: 3818 7272.