– Hjertet bankede løs. Det var både spændende og grænseoverskridende.
Sådan husker Jan Ove Larsen sin første dag på småkagefabrikken Karen Volf i 1976.
Han var 18 år, det var hans første rigtige job, og i første omgang var der arbejde til ham i 14 dage som maskinpasser.
Allerede ugen efter skete der noget pudsigt.
Endnu en ung Jan Larsen trådte ind på fabrikken. Mellemnavn: Børge.
– Man skulle jo tro, at det var løgn, siger Jan Ove.
Det blev begyndelsen på et særligt makkerskab mellem de to unge mænd med samme navn – og nu kan de begge fejre 50-års jubilæum på fabrikken i Stege.
Men årene har budt på langt mere end småkager og almindelige arbejdsdage.
Du kan se billeder fra fejringen af de to jubilarer længere nede i artiklen.
Et fast ritual efter fyraften
Jan og Jan fandt hurtigt ud af, at de havde mere end bare navnet til fælles. Og der var især én ting, som de to jævnaldrende maskinpassere var glade for.
– Vi var to unge knægte, der godt kunne lide at give den gas. Så i de første mange år blev der ikke sparet på byturene, siger Jan Ove med et smil.
I løbet af ugen blev der arbejdet hårdt på fabrikken. Når arbejdsugen var omme, mødtes de med kollegerne nede på tanken til en weekendøl.
– Det var gode tider. Der var et særligt fællesskab, tilføjer Jan Børge.
Som årene gik, blev festerne færre. Men makkerskabet holdt ved – gennem nye roller, sygdom og forandringer på fabrikken.
– I dag følges de stadig til alting. Julefrokoster og sommerfester. De er et fantastisk makkerpar, fortæller Gitte Larsen, tillidsrepræsentant på Bisca.
Når arbejdet og livet slår knuder
De fem årtier på fabrikken har budt på opture og nedture. Ny teknologi, nye maskiner. Goddag og farvel til hundredvis af kolleger. Og så var der 1989, hvor der var brand på fabrikken.
For Jan Børge tog livet en alvorlig drejning for 30 år siden, da han blev ramt af en blodprop.
Han sørger for, at tingene spiller. Når han ikke er her, kan det mærkes.
Hverdagen som bager blev derfor erstattet af genoptræning. Men Jan Børge kæmpede sig tilbage – og efter et par år vendte han tilbage til Bisca i en ny deltidsstilling, der var mere skånsom.
– Det betød meget. Jeg har altid været glad for at være på fabrikken, siger Jan Børge.
Og selvom arbejdsopgaverne blev nogle andre, er Jan Børge stadig en af dem, der får de praktiske ting til at hænge sammen på fabrikken.
– Han er utrolig vellidt. Han sørger for, at tingene spiller. Når han ikke er her, kan det mærkes, siger Gitte.
Nu venter en særlig hæder
Hvordan er det så at se tilbage på 50 år - næsten et helt arbejdsliv - på samme fabrik?
Der er flere ting, der går igen hos Jan og Jan.
Gode kolleger. Et stærkt fællesskab. Og glæden ved at gå på arbejde og gøre sig umage.
Jeg har været glad for at være her, og så går årene pludselig stærkt.
– Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle blive til 50 år. Men jeg har været glad for at være her, og så går årene pludselig stærkt, siger Jan Ove.
De er begge indstillet til Kongens Fortjenstmedalje, og dermed kan der også vente en tur i audiens hos Kongen på Christiansborg Slot – en mulighed, de begge regner med at gribe.
– Det er noget helt særligt. Det bliver man stolt af, siger Jan Børge.
Men 50-års jubilæet bliver ikke nødvendigvis et punktum for de to.
– Jeg vågner stadig og er glad for at møde ind på arbejde, så jeg håber at kunne tage et par år mere, siger Jan Ove.
Et halvt århundrede på Bisca
Jan og Jan startede begge som maskinpassere på fabrikken i Stege, der blandt andet producerer småkager, kammerjunkere og pebernødder.
Men der kan ske meget på 50 år. Jan Ove har siden arbejdet som bager, været gruppeleder i forskellige afdelinger og arbejder i dag som servicemand. Jan Børge har arbejdet som bager og arbejder i dag med praktiske serviceopgaver på fabrikken.
Fælles for dem er, at de er vellidte, hjælpsomme og vigtige for hverdagen på Bisca.
De to jubilarer er blevet fejret ved hver sin reception med taler og besøg fra både nuværende og tidligere kolleger.
Se billeder fra fejringerne herunder.
